Københavns Universitet

Som KU-studerende kan du benytte tilbuddene under UCPH Innovation Hub.

UCPH Innovation Hub findes pt. på SCIENCE, SUND og på Søndre Campus.

 

Se video om de tre KU hubs 

 

Hubs'ene er åbne for alle KU-studerende uanset studieretning. De tre hubs tilbyder kontorplads, rådgivning og muligheden for at være del af et aktivt innovations- og iværksættermiljø. KU understøtter tværfaglighed, og derfor kan studerende fra andre universiteter også søge om optagelse i alle UCPH Innovation Hubs, så længe de blot er med i et team med mindst én KU-studerende.

 

SUND Hub

SUND Hub har fokus på sundheds-ideer, men er åben for alle studerende på KU.

Her arbejder studerende, iværksættere og sundhedsprofessionelle på egne og andres idéer. Her kan du få hjælp til forretningsudvikling, sparring/coaching samt matchmaking og mulighed for at blive del af et kontorfællesskab med 24/7 adgang. SUND Hub tilbyder også et forløb med en 7-trins model for idéudvikling.

 

SCIENCE Innovation Hub

Også åben for alle studerende ved KU. Som studerende kan du få fast kontorplads eller flexplads. Du kan også deltage i mentorordninger og workshops, få rådgivning og adgang til advokat, revisor, It-projekt manager og industriel designer.

 

HUMAN & LEGAL INNOVATION HUB

Hubben på Søndre Campus er for studerende, forskere og undervisere fra de Humanistiske, Juridiske og Teologiske Fakulteter. De tilbyder sparring, skrivebordspladser, to workshopforløb for henholdsvis koncept- og forretningsudvikling og ekstern rådgivning til studerende med virksomheds- og projektidéer.  

 

 

 

DANSIC

Dansic er en frivillig non-profit almennyttig forening drevet af studerende og støttet af blandt andre KU. DANSIC’s mission er at skabe en platform for social innovation og socialt iværksætteri i Danmark.

 

Medical Business Association

Medical Business Association er en frivillig interessegruppe primært for erhvervs- og økonomiinteresserede medicinstuderende. Gruppens formål er at fremme medlemmernes netværk, give dem et overblik over karrieremulighederne, samt at tilbyde kurser og foredrag i alt fra entreprenørskab, regnskab og ledelse i medicinalfirmaer til børshandel.

 

Synapse

Synapse er en studenterdrevet non-profit organisation, som arbejder for at bygge bro mellem universiteterne og life science industrien. Specifikt søger de gennem events, workshops, og netværksaktiviteter at støtte studerende som ønsker at arbejde eller starte virksomhed indenfor life science industrien. Synapse afholder en årlig kickoff konkurrence samt en årlig Biobusiness Summer School.

 

Læs mere om entreprenørielle aktiviteter på KU her