Verdensmålsmikrolegat modtagere

I samarbejde med Tuborgfondet har Mikrolegat valgt at sætte fokus på FN's 17 verdensmål ved, at uddele særlige verdensmålsmikrolegater.

Her er eksempler på startups som har modtaget disse verdensmålslegater, og dermed er blevet #verdensmålsiværksættere: 

 

FLACON

Flacon er en social start-up, der vil bekæmpe engangsemballage til sæbe og shampoo i hotel- og serviceindustrien. Flacon vil i stedet tilbyde en cirkulær service af smukke flaconer fyldt med bio-produkter, som de genopfylder og leverer igen og igen. Deres flaconer er produceret af genanvendt plast og træ, og er dermed et komplet bæredygtigt alternativ til engangsemballage.

Flacon modtog et verdensmålsmikrolegat i februar 2019.

 

#VERDENSMÅLSIVÆRKSÆTTERE

Flacon arbejder med FN's verdensmål nummer 13, 14 og 15. Engangsplast er CO2 tungt og svært nedbrydeligt, det bliver brugt et splitsekund, men forurener miljøet i århundreder. Ved at substituere engangsplast med genopfyldelige flaconer skaber Flacon et bæredygtigt produkt (Verdensmål nummer 12), der ikke belaster vores klima, havmiljø og landmiljø (Verdensmål 13, 14 og 15). "Verdensmålene er helt integreret i vores virksomhed" - Stine Ullum.

 

    

 

TEAMET BAG

Bag Flacon står fire stolte founders – Verena, Stine, Vittoria og Michelle. De mødtes på CBS under et fag om socialt entreprenørskab, og fandt sammen om et fælles engagement for miljøet. Efter fagets afslutning var de så overbevist af styrken i deres team og ikke mindst deres ide, at de besluttede sig for at fortsætte. I deres team udgør de tilsammen tre forskellige nationaliteter, 6 forskellige sprog og benytter derfor en international (og online) samarbejdsform.

 

De har netop fået plads på København Kommunes nyetablerede Testlab i Genbrugscenter Sydhavnen. Hvor de det næste halve år skal eksperimentere med, udvikle og afprøve forskellige prototyper på smukke flacons af genbrugsmaterialer.

"Vi er lige startet, og vi er meget spændte på processen og ikke mindst resultaterne. Vores mikrolegat kommer til at gå til prototypeudviklingen – til materialer og konsulentbistand om alt det, vi endnu ikke ved. Legatet betyder virkelig meget for os, fordi det giver os mulighed for at investere i at udvikle og teste vores produkt, så vi skaber den rigtige løsning" - Stine Ullum.

 

 

   

 

Læs mere om Flacon her.

Se flere #verdensmålsiværksættere her